Datamarked kundeservice

Batterier til bærbar

Batterier til bærbare computere lever ikke for evigt, men med små ændringer i anvendelsesmetoden kan du forlænge dets levetid. Cellerne i batteriet bliver med tiden slidt op og dermed bliver cellerne i batteriet langsomt svækket.

Batterier i bærbare pc'ere af typen Lithium-ion. Denne type anvendes også i mobiltelefoner og lignende mobile apparater. I forhold til nikkelbaserede batterier som kræver fuld afladning for at bevare batteriets levetid, er Lithium-ion batterier bedre til hyppigere og varierende opladninger.

Lithium-ion batteriet vil miste min. 20% kapacitet for hvert år der går fra den produceret dato. Dette betyder at efter en 2 til 3 års periode vil batteriet have for lidt kapacitet til at være brugbart.

Batteriet vil derfor ikke blive særlig påvirket af op/afladninger, men af alderen og behandlingen. Dog vil der ved 100 total op og afladninger mistes 15%-25% kapacitet på et batteri.

Lithium-ion batteriet kan ikke blive opladet hurtigt og en typisk opladningstid vil være mindst 4 timer. Ved første opladning kan der gå op til 14 timer før cellerne er fuldt opladet, samt min. 3 af-/opladningscyklus for at 100% funktionalitet opnås.

Vejledning for vedligeholdelse

Alle batterier fra Datamarked er kvalitetstestede på et højteknologisk laboratorium og lever op til gældende normer indenfor EU, dette er din garanti for et godt køb når du handler batterier.

Battericellerne er opbygget af mærkerne LG, Sony eller Sanyo.

BEMÆRK:

For at få størst udbytte af dit ny indkøbte batteri og endda forlænge batteriets levetid anbefaler vi følgende:

  1. Et nyt batteri leveres afladet og skal lades op før brug. Når du lader batteriet op for første gang, vil din enhed muligvis fortælle dig, at opladningen er fuldført efter blot 10 eller 15 minutter. Denne misvisning er normal for genopladelige batterier. Fjern blot opladeren fra batteriet og gentag opladningsproceduren forfra.
  2. Vi anbefaler at batteriet oplades fuldt ud og aflades fuldt min. hver 14. dag for maximal udnyttelse, ellers vil cellerne i batteriet blive svækket hurtigere
  3. For at aflade batteriet, skal du ganske enkelt bruge din enhed på batterieffekt indtil enheden slukker, eller indtil du får en advarsel om lavt batteriniveau. Lad derefter batteriet op igen.
  4. Før ibrugtagning (eller efter at have været henlagt mere end 1 uge) vil batteriet muligvis have brug for to til tre fulde opladninger og efterfølgende afladninger før det opnår maksimal kapacitet. Hvis batteriet har lagt i længere tid uden at blive brugt vil battericellerne blive kraftigt svækket.
  5. Genopladelige batterier aflader automatisk sig selv, hvis de bliver henlagt. Hvis batteriet ikke skal bruges i en måneds tid eller længere, anbefales det at fjerne det fra enheden og opbevare det fuldt opladet på et køligt, tørt og rent sted.
  6. Kortslut ikke batteriets poler, og opbevar ikke batteriet sammen med metalgenstande.
  7. Undgå at tabe eller ridse batteriet.
  8. Udsæt ikke batteriet for fugt eller vand.
  9. Det er normalt, at batteriet bliver varmt under opladning og under brug. Hvis det bliver påfaldende varmt, er der muligvis en fejl ved enheden. Fjern venligst batteriet og kontakt en kvalificeret fagmand.

 

Ofte stillede spørgsmål:


Mit nye batteri oplader ikke. Er det defekt?

Normalt leveres batterier i afladet tilstand og skal først lades fuldstændigt op før brug. Det er nødvendigt, at du oplader og aflader batteriet fuldstændigt for hver to til tre uger for at opnå dets maksimalt angivne kapacitet.

Når du oplader batteriet for første gang, anbefales det generelt at gøre det over en nat (ca. 11 timer). Enheden vil muligvis fortælle dig, at opladningen er fuldført efter blot 10 til 15 minutter. Denne misvisning er normal for genopladelige batterier. Nye batterier er besværlige for enheden at lade op, de har aldrig været fuldt opladet og har aldrig været i brug.

Enhedens oplader kan nogle gange stoppe opladningen af et nyt batteri før det er fuldt opladet. Hvis det sker, skal du fjerne batteriet fra enheden og derefter indsætte det igen. Opladningsprocessen vil derefter påbegynde igen. Dette vil muligvis ske flere gange under den første opladning, dette er fuldstændig normalt.

Hvad er ”memory effect” ? Og hvordan undgår man det?

Batterier lider af det, der kaldes for ”memory effect”. Det betyder, at hvis et batteri gentagne gange kun bliver delvist afladet inden genopladning, vil batteriet ”glemme”, at det kan aflades fuldstændigt, og det mister gradvist sin maksimale strømkapacitet. Et eksempel: Hvis du flere gange lader dit batteri fuldstændigt op og derefter kun bruger 50% af dets kapacitet før næste genopladning, vil batteriet til sidst ikke kunne udnytte sine ekstra 50% kapacitet, som ikke har været udnyttet. Dit batteri vil fortsat fungere, men kun med 50% af sin oprindelige kapacitet.

En måde at undgå den ødelæggende ”memory effect” på er at lade batteriet gennemføre en "fuld battericyklus" (fuld opladning med efterfølgende fuld afladning) mindst en gang for hver to til tre uger. Batterier kan aflades ved at fjerne stikket til enhedens oplader og lade enheden køre på batterieffekt, indtil den holder op med at fungere. Dette vil sikre, at dit batteri forbliver i optimal stand.

Hvad er et ”intelligent batteri”?

Intelligente batterier har interne kredsløb med chip, som gør det muligt for dem at kommunikere med batteriydelsen til computeren og skærmen, udgangseffekt og temperatur. Intelligente batterier vil generelt køre i 15% længere tid på grund af deres øgede effektivitet, og de vil også give computeren en mere nøjagtig ”tankmåler-funktion” til at afgøre, hvor lang batterilevetid, der er tilbage, før den næste genopladning er påkrævet.

Batteriet fungerer i computeren, men batterimåleren registrerer eller viser ingenting, eller den viser et spørgsmålstegn. Hvad er der galt?

Du har muligvis brug for et intelligent batteri, som passer sammen med computerens software. Ikke alle batterier har en intelligent funktion. Hvis der er en batterimåler på skærmen, sidder der et intelligent batteri i computeren. De fleste nyere batterier til bærbare computere er intelligente, hvilket betyder, at de har en intern mikroprocessor, som gør det muligt for batteriet og computeren at kommunikere.

Hvad er levetiden for et nyt batteri?

Levetiden for et genopladeligt batteri, der opererer under vejledende forhold, er normalt mellem 400 og 700 opladning/afladning-cyklusser. Dette kan omsættes til halvanden til tre års batterilevetid for en gennemsnitlig bruger. Når det genopladelige batteri er ved at være udtjent, vil man kunne mærke en markant nedgang i batteriets ydelse. Når et batteri, der oprindeligt kunne give to timers arbejdstid med computeren, nu kun kan give ham en times arbejdstid, er det tid at skifte det ud.

Er der nogen måder at forlænge batteriets levetid på?

Oplad og aflad batteriet fuldt ud min. hver 14. dag. Undgå ekstreme temperaturer (meget høje eller meget lave temperaturer), da disse kan have indflydelse på batteriydelsen og dets forventede levetid. Og sidst men ikke mindst, undgå at skade batteriet ved at tabe det eller på anden måde beskadige batteriets cover. Forsøg aldrig at åbne batteriets cover.

Er der noget specielt, jeg skal vide, for at kunne bruge batteriet sikkert?

  • Ja, undlad af det følgende:
  • Vær omhyggelig med ikke at kortslutte batteriet ved et uheld ved at skabe en samtidig kontakt mellem de positive og negative poler. Kortslutninger kan beskadige og/eller ødelægge et batteri.
  • Tab ikke batteriet, udsæt det ikke for stød eller noget som helst, der kan medføre, at der slås hul på coveret. Indvendige dele i et batteri kan være meget ætsende.
  • Gør ikke batteriet vådt, hverken gennem kontakt med regn eller andre former for fugt.
  • Du må ikke brænde eller på anden måde udsætte batteriet for ild. Ekstrem varm kan få batteriet til at eksplodere.

Hvilket batteri skal jeg vælge til min bærbare computer, hvis der er forskel på Watt (Whr) eller Milliamp (mAh)?

Sommetider vil batterier fra forskellige producenter have forskellige angivelser af Watt (WHr) eller Milliamp (mAh). Nogle batterier er endvidere designet til at have en højere kapacitet. Desuden kan et batteri, der er produceret to eller tre år efter batteriet, der fulgte med computeren fra ny, have en bedre ydelse på grund af ny teknologi eller andre faktorer. Alt i alt vil en højere WHr eller mAh yde en længere batterilevetid på det samme system under uændrede forhold.

Hvor lang tids garanti er der på et batteri?

Et batteri er en forbrugsvare som påvirkes kraftigt afhængig af anvendelses metoder derfor giver 6 måneders garanti.

Hvad gør jeg hvis batteriet ikke passer?

Der bliver lavet mange typer batterier i forskellige udgaver og nogle bærbare skal bruge specielle typer, derfor har vi altid over 1000 forskellige batterier på lager så vi nemt og hurtigt kan servicere dig.

Kontakt os snarest muligt, gerne pr. mail (salg@datamarked.dk) og oplys dit gamle batteris model nummer, eller endnu bedre, send billede af dit gamle batteri pr. mail.

Varenummer på følgeseddel/faktura stemmer ikke overens med det modtagne batteri, hvad gør jeg?

Kontakt os snarest muligt pr. tlf. 70 40 00 10

Batteriet er for stort, hvad gør jeg?

Batterier laves i forskellige størrelser, typisk: 2200mAh, 4400mAh, 6600mAh, 8800mAh osv.

Er dit gamle batteri af 4400mAh og du modtaget et på 8800mAh kan batteriet stikke 2-3 cm nedenud af maskinen. Dette betyder at du får forøget batteri kapacitet og maskinen bliver bedre ventileret, dog fylder det lidt mere i tasken.

Kan et forkert batteri kortslutte min bærbar?

Et batteri fra Datamarked kan ikke kortslutte en bærbar da der sidder en sikring i batteriet som slår fra i henhold til CE mærkning. 


Har du spørgsmål eller brug for råd og vejledning?
Skriv en besked, så vender vi tilbage hurtigst muligt.